Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skoleudviklingssamtale 25/26

Referat fra fælles kvalitetsdialog & skoleudviklingssamtale - Sørvad Ørnhøj skole, SFO & Børnehøjen

torsdag den 13.november 2025

Deltagere fra forvaltningen og politisk side:

Louise Raunkjær, Lene Brandt, Gitte Hæsum, Lisa Kristensen, Marianne Rahbek, Vinni Borbjerg 

Deltagere fra Sørvad-Ørnhøj skole, SFO & Børnehøjen:

Lene Vestergaard, Birgit Fastrup, Benny Bjerre, Hanne Rasmussen, Anette Skaderis , Malene Engelbredt

Afbud:

Rasmus Nielsen & Annemette Bang Rasmussen

 

1. Velkomst v. ledelsen

Bordet rundt – hvem er til stede.

2. Minielevråd

Besøg af Minielevråd Julie, Jonathan, Mathæus fortæller: De er 6 elever i minielevrådet. Minirådet består af elever fra 5. -6. klasse.

Det er første år vi har minielevråd på matriklen i Sørvad.

Minielevrådet arbejder sammen med trivselsvejlederne på skolen om at lave en trivselsdag for alle elever i foråret.

Derudover laver de en julekonkurrence, og de er med til at ønske ting til skolen, som fx fornyelse af skolegård, nye fodboldmål, og flere brainbreaks i timerne.

Minielevråd er glade for at have mulighed for, at være med til at skabe sjove traditioner på skolen, og den medbestemmelse de får ved at være en del af rådet.

Opfølgning fra sidste tilsyn og kvalitetsdialog/skoleudviklingssamtale

Sidst havde vi besøg af UMR.

Børnehaveklasseledere i Sørvad arbejder med Herning model skolestart.

SFO har afsluttet kurset Herningmodel SFO.

Ungeprofilundersøgelsen laves først i efteråret. Vi er glade for at arbejde med ungeprofilundersøgelsen.

Tæt samarbejde med ROS – virker godt for flere børn.

Vi kæmpede ved sidste samtale for at få en byggetilladelse til vores hoppepude. Vi takker politikkerne for støtten til at få byggetilladelsen.

3. Kvalitetsudvikling for dagtilbud:

Hvordan vil I arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan, når kravet om skriftlighed er bortfaldet? Hvordan planlægger I at arbejde med den nye dokumentationsramme?

Pædagogisk leder fortæller om den nye dokumentationsramme:

Vi er blevet frisat på nogle områder. I Børnehøjen fortsætter de med at arbejde med de bogkasser, de har fået bygget op. Gennem bogkasserne arbejder de med dialogisk læsning.

De sikrer gennem disse kasser, at de kommer omkring alle de emner de skal, kasserne indeholder forskellige emner og materialer.

Forældrene orienteres løbende omkring, hvad de arbejder med i Børnehøjen.

Dokumentationsrammen – Pædagogisk leder fortæller, at de gør det vi skal og de er glade for at bruge sprogtrappen.

Overgangen til skolen: Ved overgangen til 0. klasse, er der en overlevering af eleverne til klasselæreren. Vi har fokus på at udvikle og optimere denne praksis, så vi sammen kan skabe den bedst mulige overgang fra børnehave til skole.

I Børnehøjen er der blandt personalet stor fokus på, hvordan vi får alle børn bragt i privilegerede positioner. Det er noget der forsat bliver arbejdet på.

4. Ledelsen præsenterer udvalgte udviklings- og indsatsområder på tværs af dagtilbud og skole herunder Miniråd og børn i privilegerede positioner / udsatte positioner.

  • Miniråd 
  • Hvordan vi arbejder med børn i privilegerede/udsatte positioner
  • Hvordan bruger vi vores trivselspædagog, støttetimer/skoleværing
  • Ny mellemform, støttetimer mm.– en skole i udvikling. Indsatser - søger inspiration på andre skoler
  • En skole der kan, gør & tør (retning)

Se under punkt 2.

Som i børnehaven arbejder vi i skoledelen også på at alle børn har brug for at høre til og være en del af et fællesskab. Men også hvordan vi voksne kan understøtte dette ved at arbejde med børn i privilegerede positioner.

Vi oplever, at de børn der starter i skolen, kalder på noget andet end tidligere, vi har derfor et godt samarbejde med både Børnehøjen og Vinding børnehus.

Vi er i en proces med at handle hurtigt, når vi oplever, udfordringer i klasserummet, eller elever der har det svært. 

Vi arbejder med de pædagogiske læringsmiljøer, og bruger eksempelvis Skema – rød, gul, grøn handleplansskema, der giver os et godt billede af, hvilke timer eleverne trives og hvilke vi skal være opmærksomme på, men også giver lærerne en handleplan i forhold til, hvordan den enkelte elev bedst hjælpes, når det bliver rigtig udfordrende at være i klasserummet.

Vi har sparring med flere andre skoler i kommunen i forhold til elever der har svært ved at være i kravs situationer og børn med en udadreagerende adfærd. Det er et stigende problem, og en udfordring flere skoler står med.

Drøftelse af skoleværingssager, det kan være rigtig svært at få vendt situationen i disse sager, specielt, når der er tale om total skolefravær.

Vores Trivselspædagog er med til at understøtte arbejdet med de børn der er i udsatte positioner, men varetager også hjemmeundervisning, og støtter eleverne til at gå på online. Trivselspædagog tager også imod enkelte elever om morgenen, hvis de har svært ved at komme i skole. Dette for at forebygge skolevægring.

Eksterne samarbejdspartnere er vigtigt for os, og vi har stor glæde af sparringen og samarbejdet med dem. Medarbejder fra skolen fortæller om, hvordan vi gør i dag, i forhold til to-lærer, delehold, faglig støtte, læsekursus, matematikkursus m.m. på matriklen i Sørvad.

Det er vigtigt at få klarlagt hvilke behov de elever der har brug for ekstra faglig støtte har, så ressourcerne bruges hensigtsmæssigt. Det er vigtigt, at det gøres forud for skoleårets start, for at skabe systematik.

Ledelsen beskriver, at vi har et godt samarbejde med ROS. ROS deltager kan deltage til forældremøder.

Haderup skole arbejder med, at bestyrelsen er deltagende til forældremøder i forhold til at tale FÆLLESSKABER op samt deres betydning. Sørvad-Ørnhøj skole søger inspiration til en mellemform, og vil i den forbindelse besøge netop Haderup skole.

Drøftelse om, hvad der skaber trivsel i skolen, og det at skabe en skole der kan, gør og tør. Kræver en tydelig retning

5. Perspektiver fra bestyrelsen, medarbejderne og børnene.

  • Psykologisk tryghed – hele organisationen, samarbejde

Medarbejder fra børnehaven fortæller omkring den proces vi er i gang med i forhold til psykologisk tryghed.

I foråret var ledelsen og AMR’erne på kursus omkring psykologisk tryghed, her blev vi inspireret til at arbejde med det i hele organisationen. Der har været afholdt et fælles arrangement. Der arbejdes videre med dette i de enkelte teams.

Drøftelse af de udfordringer der kan være i klasserummet og hvordan der er brug for psykologisk tryghed, for at kunne spørge om hjælp, undre sig m.m

  • Formand – busruter – fritidsliv, lokalsamfund, tilflyttere

Bestyrelsesformanden er forhindret i at deltage. Derfor fortæller ledelse kort om bestyrelsespunkter:

Vi har været udfordret på busruter. Godt samarbejde med Midttrafik. Formandenen har et godt overblik over, hvor det er vigtigt, at der er busforbindelse til og fra, for at sikre, at Ørnhøjs skole ikke fravælges pga. transport.

Bestyrelsen arbejder i Ørnhøj på at få flere børn til skolen med hjælp fra borgerforeningen.

Informationsbrev før hvert bestyrelsesmøde vedr. generel orientering fra skole og børnehave. Frigiver tid til arbejde med principper mv.

Ledelse og bestyrelse vil fra januar 2026 lave en proces i samarbejde med HR omkring psykologisk tryghed.

Alle medarbejdere har haft en proces med HR, og arbejder som tidligere nævnt videre i egne afdelinger.

  • Bestyrelsesmøder - opdelt, hvordan skaber vi relevante og konstruktive møder
  • Medarbejder – kompetente voksne (mestring, fleksibilitet)
  • Børn - miniråd - elevernes stemme

Se under punkt 4. Se under punkt 2

6. Samtaleemner med afsæt i den strategiske ramme for dagtilbudsområdet og skolevæsenet:

  •  Folkeskoleløftet. Hvordan planlægger I at arbejde med intentionen bag Folkeskoleløftet?

Ledelsen og bestyrelsen har valgt at have færre overgange på Sørvad-Ørnhøj skole, hvilket betyder, at 1.-6.klasse har samme dansk og matematiklærer i de nævnte skoleår.

Drøftelse af, hvad vi gør og gerne vil gøre i forhold til at holde eleverne i almendelen.

7. Evt.

Drøftelse og spørgsmål til punkterne og opfordring til evt. at søge pulje i marts vedr. udadreagerende børn – Et fokus på landsplan.

Der drøftes juniormesterlærer og hvordan det kan komme mere i spil på Sørvad skole.

Det tænkende klasserum